P2

P2
PFG's Duo Discus T opstillet i Grid

søndag den 20. april 2014

Dag 4: Bedre end forventet


Efter en god morgenmad på hotellet (med en ikke værst udsigt) gik turen til lufthavnen igen.
Himlen var flot og så flyvbar ud, men både vejrudsigt og morgenbriefingen lovede overudvikling. Opgaven var på minimum 2 timer og på 115-278 km.



Så vi måtte hellere skynde os afsted. Felipe og Adam fløj igen, og selvom slæbeflyparken hernede er yderst effektiv blev man alligevel en smule utålmodig med denne udsigt.


Afsted kom vi og kunne komme op i omkring 1400 m ved udtærskningen. Og huhej hvor det gik. Ind i mellem var det tricky, og man skulle absolut ikke komme for lavt. Til gengæld var der en dejlig skygade lokalt med >5m/s!




Her blev atomkraftværket passeret med en sikkerhedsmargin på 100m fra "prohibited area"


Vi lå med en rigtig pæn hastighed på omkring 94 kmt/t i snit, men i den sidste zone satsede vi forkert og regnede med at der var løft i en ellers smuk skygade (vi var ellers lige indenfor zonen og havde slutglidshøjde). Desværre var den fyld med regn i stedet og vi måtte humpe hjem og brugte næste 18 min mere end minimumstiden. Hjemkomsten var da også tæt hen over de lokale knolde og vi fik først slutglidshøjde få kilometer fra pladsen.



Men hjem kom vi og havde en rigtig fin flyvedag på trods af vores fejl. Vi endte med at flyve 194 km opgave. P2 blev pakket i nattøj, vi hjalp de andre danskere med at vakse af og pakke i vogne og vi gik ind på Nitra Letiskos flyverbar og fik en velfortjent øl/kop kaffe.



Hjemme på hotellet var der tid til at benyttet træningscentret (hvor vi alle 3 var i gang!) og en smut i sauna blev det da også til :)

Nu står den på mad - Det blev den gamle kending U'Krba...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar